Messer Marco Polo

Messer Marco Polo fortæller den fiktionaliserede beretning om en ung Marco Polo, som drager til Kina under dække af at ville forkynde Jesu ord for folket og den store Kubla Khan. Hemmeligt bærer han dog billedet af Khanens smukke datter i sit hjerte, og skønt han kæmper imod, går der ikke længe, før hun får ham til at glemme både Gud og fædreland for det, som er størst af alt.

Vejen dertil går gennem ørkener og over bjerge, gennem ruinøse oldtidsbyer og dæmoniske sandstorme, forbi troldmænd og vilde dyr. Messer Marco Polo er en fantastisk fortælling om kærlighedens altovervindende kraft.

Donn Byrne (1889 – 1928) levede et liv, der var lige så eventyrligt som hans litteratur. Født i USA af irske forældre, blev han som spæd hjembragt til County Antrim i det nuværende Nordirland. Han læste ved Dublin University, hvor han vandt priser i Gælisk sprog og letvægts-boksning. Senere studerede han på Sorbonne og i Leipzig, forsøgte sig som cowboy-poet i Sydamerika, indtil han endelig emigrerede til New York. Byrnes værker kombinerer et fint lyrisk gehør med en mundtlig fortælletraditions enkle narra-tive stil, ofte sat i historiske og eksotiske rammer som antikkens Rom, Syrien, Kina og Venedig.